Kom til introaften om grønt foreningsliv

Oprettet: 07.01.2025

Greve Kommunes klimaafdeling vil gerne hjælpe din forening med at tænke klima og natur ind i jeres aktiviteter. 

Med klimaplanen, som blev vedtaget for halvandet år siden, har kommunen nemlig sat et ambitiøst mål om ikke at udlede mere CO2, end vi optager, og være rustet til et vildere klima. Og det mål når vi kun i fællesskab!

Derfor inviterer vi jer hermed til vores infomøde om grønt foreningsliv i Greve Kommune 2025.

 

På mødet vil I få over 40 konkrete eksempler på ting, som andre foreninger gør, og som de har erfaring med virker. Eksemplerne kommer til at handle om ressourceeffektivitet, natur og robusthed, sundhed og transport. 


Derudover vil vi præsentere, de tilbud Greve Kommune har til foreninger, der vil arbejde med klima. Alle tilbuddene har til formål at understøtte jer, så I kan komme i gang med at gøre det grønne til en del af den måde, I laver forening på:

🎉 Gør Klimahandledagen til jeres grønne startskud 👪 - Skræddersyet forløb og masser af støtte

📷 Vær med i kampen om den grønne pris 💰 - Vind 5.000 kr. og bliv set af hele kommunen

📞 Løbende inspiration og vejledning 💡 - 1:1 sparring af medarbejdere med speciale i både klima og frivillighed og inspiration gennem hjemmeside og nyhedsbrev
 

Vi håber meget på at se lige netop jer. Har I lyst og mulighed for at deltage, så tildmeld jer her senest d. 20/1.

 

Derudover har i mulighed for at få nyhedsmail fra klimaafdelingen i Greve Kommune. En gang om måneden udsender vi Klimanyt fra Greve Kommune. Det er kommunens grønne nyhedsbrev, hvor I både kan blive klogere på de store linjer i kommunens grønne omstilling og høre om de mange små arrangementer og initiativer, der hele tiden dukker op.

Ideen er at samle alt, det der sker, og alle dem, der får det til at ske, for på den måde at skabe et symfoniorkester af klimahandling i kommunen.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet