Vind Greves Grønne Fællesskabspris!

Oprettet: 26.05.2023

Greve skal være CO2-neutral inden 2050, og derfor er der brug for, at vi ALLE bidrager.

Hvis vi tilegner os gode klimavaner og træffer grønne valg, kan vi gøre en kæmpe forskel!

Dét gør vi allerbedst i fællesskab.

I år uddeles der 5.000 kr. til en forening eller et fællesskab i Greve, som udviser klimabevidst adfærd, skaber grøn handlekraft eller inspirerer andre omkring sig.

Måske er I gode til at deles om udstyret i idrætsklubben? Måske har I en samkørselsordning? Måske bidrager jeres forening til at mindske madspild, eller er gode til at give gamle sager nyt liv?

Fra i dag kan du indstille det fællesskab eller den forening i Greve, som du mener fortjener årets grønne pris! Deadline for indstilling er d. 1. september.

Indstillingen sendes pr. mail til klima@greve.dk.

Læs mere om prisen, kriterier og udfyld en indstillingsblanket her: Grøn fællesskabspris 2023 | Greve Kommune

Prisen overrækkes på Frivillig Fredag d. 29. september 2023, som arrangeres af FrivilligCenter Greve.

Hvis jeres forening endnu ikke har fokus på klimabevidst adfærd, kan I alligevel stadig nå at komme i betragtning til prisen. Som noget nyt tilbyder både FrivilligCenter Greve og Idræts- og FritidsSekretariatet (IFS) nemlig rådgivning om klimavenlig omstilling af foreningsaktiviteter mm.