Tjek af coronapas

Oprettet: 23.04.2021
  • Der er krav om coronapas for personer på 70 år og derover ved deltagelse i indendørs idræt
  • Ansvaret for at tjekke coronapas påhviler den forening, der er arrangør af den indendørs idrætsaktivitet for personer på 70 år og derover
  • I praksis vil det ofte være den enkelte træner, der tjekker for et gyldigt coronapas ved holdtræning. Er der ingen træner, kan man formentlig kontrollere hinanden, men det vil være foreningen, der er ansvarlig ved evt. kontrol
  • Foreningen må derfor vurdere, om det er muligt for foreningen at uddelegere ansvar om tjek for coronapas til foreningsmedlemmer. Ved kontrol vil det være foreningens ansvar, og dermed også foreningen, der bliver tildelt en bøde
  • Der skal opstilles informationsmateriale om kravet om at fremvise coronapas (se myndighedernes plakater her)
  • Foreningen kan bortvise personer, der ikke kan eller vil fremvise coronapas
  • Hvis personen ikke forlader det pågældende lokale efter bortvisning, kan vedkommende straffes med bøde
  • Personer, der af medicinakse årsager ikke bør få foretaget en Covid-19 test eller personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en Covid-19 test er undtaget krav om at fremvise coronapas
  • Vi opfordrer alle foreninger, der arrangerer idrætsaktiviteter for personer på 70 år og derover, til at kommunikere tydeligt ud hvordan foreningen håndterer krav om tjek af coronapas.

Bødetakster

Hvis foreningen ikke opstiller informationsmateriale, eller hvis foreningen lukker personer ind, der ikke kan fremvise coronapas, vil foreningen kunne få en bøde ved kontrol. Bøden tilfalder foreningen, uanset om foreningen har uddelegeret ansvaret om tjek af coronapas til trænere, instruktører eller andre foreningsmedlemmer.

Se myndighedernes bødetakster for at overtræde restriktioner som følge af Covid-19

Nyttige links

På følgende links kan I læse nærmere om retningslinjer, herunder også på spørgsmål om coronapas.

Kulturministeriets svar på generelle spørgsmål – Idræts og foreningsaktiviteter

Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv

DGI: spørgsmål og svar om genstarten i foråret 2021

DIF: 13 spørgsmål og svar om coronarestriktionerne