Sommerferieaktiviteter 2022 - planlæg nu og ansøg fra starten af april 2022

Oprettet: 28.02.2022

I sommeren 2022 vil vi igen tilbyde børn og unge i Greve Kommune sommerferieaktiviteter. Derfor kan I nu blive en del af kommunens samlede program for sommerferieaktiviteter i uge 26-31(25. juni til 7. aug.) og eventuelt søge om underskudsgaranti.

Som noget nyt skal man indmelde aktiviteter og søge om underskudsgaranti via Jeres profil på foreningsportalen www.aktivigreve.dk. Desværre har vi lige fået at vide, at vi først kan åbne op for ansøgningsmodulet i begyndelsen af april (og ikke den 21. marts som anført i det udsendte brev).

Men I kan allerede nu gå i gang med planlægningen. I kan blandt andet:

 

  • Planlægge aktiviteten og booke instruktører/undervisere
  • Finde en fængende overskrift og skrive en kort manchettekst på cirka 160 ord
  • Fastlægge dato, tid og sted (bl.a. ansøge om lokale via lokalebooking)
  • Fastlægge regnskab, deltagerbetaling og afgøre, om I skal søge om underskudsgaranti
  • Finde et godt billede (med samtykke ved personbilleder)
  • Afklare, hvordan deltagerne skal tilmelde sig

 

Ansøgningen er ved at blive udviklet og forventes åbnet i begyndelsen af april. Vi sender nærmere information og vejledning til ansøgning.

Se hele brevet om sommerferieaktiviteter her