Tiltag og status på coronasituationen

Oprettet: 15.01.2021
Nedlukningen af samfundet er nu forlænget til og med den 7. februar 2021, og vi må desværre leve i uvished om, hvornår idræts- og foreningslivet åbner igen. Kultur- og Fritidsudvalget har derfor besluttet en række tiltag, der vil understøtte foreninger og aftenskoler i 2021 med intentionen om at skabe stabilitet.
 
For de folkeoplysende foreninger i Greve Kommune gælder følgende særregler i 2021:
  • Medlemstilskud udbetales i 2021 på baggrund af medlemstal fra 2019 uanset tilbage- eller fremgang. Nyoprettede folkeoplysende foreninger vil få udbetalt medlemstilskud i 2021 på baggrund af de aktuelle medlemstal i 2020.
  • Lokaletilskud i 2021 udbetales på baggrund af reelle drifts- og forbrugsudgifter i 2020 kombineret med aktivitetstimer indberettet i 2019. Men aktivitetstimer for 2020 indberettes som sædvanligt via www.aktivigreve.dk
  • Der er oprettet en støttepulje til foreninger og aftenskoler, der har lidt store økonomiske tab som følge af Covid-19. Der udsendes mere information om puljen.
  • Fristen for at indsende regnskab for 2020 er udsat til 1. juni 2021, så det forhåbentligt er muligt at afholde fysiske bestyrelsesmøder. 
 
For aftenskolerne i Greve Kommune gælder følgende særregler i 2021:
  • Undervisningstilskud til aftenskolerne udbetales på baggrund af aktivitetstimer i 2019. Tilskuddet fritages for efterregulering i forhold til afholdte aktivitetstimer i 2021.
  • Lokaletilskud 2021 til aftenskoler udbetales på baggrund af aktivitetsniveau for 2019, men ansøges som sædvanligt.
  • Der er oprettet en støttepulje til foreninger og aftenskoler, der har lidt store økonomiske tab som følge af Covid-19. Der udsendes mere information om puljen.
  • Fristen for at indsende regnskab for 2020 er udsat til 1. juni 2021, så der er muligt at afholde fysiske bestyrelsesmøde
Læs mere om alle tiltag her 
 
Webinar om foreningers online aktiviteter og møder – allerede på mandag den 18. januar
Skal I holde et online bestyrelsesmøde eller digital aktivitet - og vil I gerne vide mere om, hvilket program eller den digitale mødeplatform, der passer bedst til Jeres behov? Så kan I deltage gratis i et webinar FrivilligCenter Greve samt Center for Frivilligt Socialt Arbejde på mandag den 18. januar kl. 13.00-14.00.  Frist for tilmelding er den 17. januar 2021.
 
Vil I have adgang til opdaterede informationer?
  • Husk at tjekke www.aktivigreve.dk for nyheder og kommende frister for bl.a. sæsonansøgninger (31. januar 2021) og partnerskaber (1. marts 2021).
  • Tilmeld Jer nyhedsbrev fra Idræts- og FritidsSekretariatet, hvis I ønsker at modtage nyheder om statslige støttepuljer, coronaretningslinjer og andre tiltag for foreninger i Greve Kommune direkte i mailbakken - se her