Invitation til dialogmøde den 6. maj om ekstra sommerferieaktiviteter (online)

Oprettet: 29.04.2021

Byrådet besluttede den 26. april 2021 at afsætte 250.000 kr. til ekstra sommerferieaktiviteter i 2021, der skal understøtte idræts- og fritidslivet i Greve Kommune.

Derfor vil vi gerne invitere alle foreninger til et online møde, hvor vi sammen kan idéudvikle. Kom med gode forslag til, hvordan pengene kan gøre mest mulig gavn for alle.

 

HVAD DRØMMER I OM?

  • Flere camps med overnatning?
  • Samarbejder på tværs af foreninger?
  • At kunne booste eksisterende sommerferieaktiviteter?
  • At lave events i samarbejde med eksterne aktører?
  • Eller skal vi i en helt anden retning?

Sammen vil vi tale om, hvordan vi med denne pulje kan skabe mest værdi for idræts- og fritidslivet. Umiddelbart efter mødet vil administrationen beslutte, hvordan pengene udmøntes.

 

Møde den 6. maj 2021 kl. 17 via Teams

Hver forening kan deltage med op til to foreningsmedlemmer. For at deltage på mødet skal I skrive en mail til kulturogfritid@greve.dk med navn og mail på deltagere, hvorefter vi sender en kalenderinvitation.

 

Vi ser frem til endnu flere aktiviteter og fællesskaber hen over sommeren i Greve.