BROEN Greve hjælper udsatte børn og unge med kontingentstøtte og udstyr

Oprettet: 21.09.2021

Har du kendskab til børn eller unge i din forening, hvis forældre har svært ved at betale kontingent? Så er der hjælp at hente i den lokale afdeling af BROEN.

Som træner, formand eller kasserer i en forening kan du søge kontingentstøtte og støtte til udstyr til børn, som du ved kommer fra et hjem med en presset økonomi. Link til ansøgningsskema.

 

Kriterier for støtte

BROEN Greve støtter fritidsaktiviteter til børn og unge, der:

  • Er i alderen 0-17 år.
  • Er bosiddende i Greve Kommune (aktiviteten kan dog godt finde sted uden for kommunen).
  • Kommer fra økonomisk trængte familier*.
  • Ikke i forvejen har en fritidsaktivitet (undtagelser kan forekomme).

* BROEN Greve kræver ikke dokumentation for økonomiske forhold, fx i form af skatteoplysninger. Derimod skal ansøgningen indsendes af en fagperson eller foreningsfrivillig, som kender familien og har kendskab til, at der er et reelt økonomisk behov for støtte.

Læs mere om kriterier for støtte.

 

Hvad kan du få støtte til?

Hvis barnet tilhører ovennævnte målgruppe, kan du søge:

  • Kontingentstøtte til én aktivitet pr. år.
  • Støtte til nødvendigt udstyr i en gennemsnitlig prisklasse.
  • Ekstra tilskud til aktiviteter, der ligger i forlængelse af den faste aktivitet, fx spejderlejre, fodboldskoler, store stævner og lign.

Støtten ophører, hvis barnet ikke kommer til aktiviteten, eller hvis der sker ændringer i familiens økonomi, der gør, at forældrene selv kan overtage betalingen.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning ift. at søge BROEN, kan du kontakte Camilla fra Idræts- og FritidsSekretariatet på tlf. 40 10 01 74 eller mail camilla@ifs-greve.dk.