Greve Billard Klub

Beskrivelse

Introduktion til Greve Billard Klub
Klubben blev stiftet i 1968 og boede først i Grevehallen. Siden 1978 har klubben boet
i de nuværende lokaler. Klubben er en sportsklub og medlem af Den Danske Billard
Union og dermed også medlem af Danmarks Idrætsforbund. Billard er en sjov og
lærerig sportsgren. Og så er det en hyggelig og sund fritidsbeskæftigelse.
Klubbens faciliteter er en billard salon med:
4 kegleborde (2 nye Søgård og 2 nyere Verhoeven)
1 carambolebord (ældre Verhoeven) samt 1 pool bord (Brunswick (ikke tight))
(Klædeskifte foretages om sommeren inden sæsonstart)
Desuden har klubben en øl/sodavandsautomat, et lille køkken og et forlokale med
plads til 16-20 personer. I billardsalonen har vi en tilskuer-repos, hvorfra tilskuere
kan følge med på alle billardbordene. Tilskuere er velkomne til træning og kampe.

Er billard noget for dig?
Billard er en sjov og lærerig sportsgren. Og så er det en hyggelig og sund fritids-
beskæftigelse, der udvikler din finmotorik og din evne til at løse udfordringer.

Billard er for ALLE!

Det er fordelen ved billard fremfor visse andre sportsgrene.
I nogle sportsgrene er nogle mennesker for store, mens andre er for spinkle til at
kunne gøre sig gældende; men i billard betyder den slags ingenting. Her gør det ingen
forskel, om man er stor eller lille, tyk eller tynd, ung eller knap så ung, kvinde, mand,
pige eller dreng. Om man er god eller mindre god til at spille billard, betyder faktisk
heller ikke det helt store, for alle kan være med. I visse turneringer har alle spillere
på forskelligt niveau endda lige store chancer for at vinde. Sådanne turneringer
kalder vi for handicap-turneringer, og som i golf tages der hensyn til spillerens niveau,
så alle har lige stor chance for at vinde en kamp.
I Greve Billard Klub har vi hele paletten – fra absolut begynder til absolut elite.
Som medlem af Greve Billard Klub har du muligheden for at dyste og hygge dig med
andre i klubben. Du kan også deltage i turneringer mod spillere fra andre klubber. Der
er både mange forskellige individuelle turneringer og turneringer for tomands- og
firemandshold. Også i officiel turneringsbillard er der konkurrencer på alle niveauer
også efter handicap-princippet. Ingen bliver til grin i billardturneringer.
Så det er bare at kridte køen og komme i gang!

Foreningsoplysninger

Greve Billard Klub

Hundige Alle 11

2670 Greve 

Tlf.:81980024

Email:kasserer@greve-bk.dk

Hjemmeside:www.greve-bk.dk

CVR nr.:39896648

Aktiviteter

  • Billard
  • Senioraktiviteter
  • Tankesport
  • Ældreidræt

Kontaktperson

Foreningsdokumenter

  • GBK Årsregnskab 2021.pdf 07-10-2022 13:02 Åbn
  • GBK Årsregnskab 2020.pdf 14-12-2021 19:49 Åbn
  • Vedtægter2018.pdf 07-10-2022 13:02 Åbn

Kort